Raphael Lucas Fear
May 1, 2013 14:17:10 GMT
Post by Raphael L. Fear on May 1, 2013 14:17:10 GMT
BASIS VIDEN
Fuldenavn: Raphael Lucas Fear
Kælenavne: Rafe, Raff, Lucifer
Køn:Mand
Alder: 117 (21)
Væsen: Dæmon
Seksuel orientering: Heteroseksuel
UDSEENDE
Beskrivelse af udseende: Raphael er en mørkhåret fyr med mørkebrune øjne. Han er ikke den store fyr som folk frygter, men tydeligt markerede muskler. Hans tykke hår er halvlangt og er holdt oppe med en smule voks, så det virker meget fyldigt. Af og til kan man se at han ikke har barberet sig, selvom han prøver på at holde skægget nede. Han har en forholdsvis bleg hud, da han ikke bryder sig om at opholde sig i solen alt for længe.
Højde og vægt: 1,84 m og 75 kg
Tøj stil: Raphael kan rigtig godt lide at gå i slim jeans og løse t-shirts. Han har normalt lædersko eller -støvler på. Han foretrækker også at holde farverne i neturale eller simple farver, uden at det bliver alt for spraglet. Han har også altid et par solbriller med sig, for at skærme øjnene mod solen.
Kropsudsmykninger/ar: Han har et ar midt på brystet, der kunne minde om et indgangssted til en kugle.
PERSONLIGHED
Stærke sider: Raphael er rigtig dygtig musisk. Han er dygtig på flere instrumenter, men hans hovedinstrument er trompeten. Udover det kan han også spille på strengeinstrumenter som guitar, bas og ukulele, og så er han også ret habil til at spille trommer. Ikke nok med det har han også en fabelagtig stemme, og han elsker at synge med andre. En ting han også kan er et afrikansk sprog kaldet swahili, efter et længere ophold i Afrika.
Svage sider: Siden han er dæmon er han ikke alt for glad for at kobber trænger ind i hans krop hvilket ikke kun gør ondt, men også efterlader mere skade. Han er heller ikke ligefrem begejstret for solskin, men han kan godt gå i det, selvom han synes det er irriterende. Udover det har han en uforklarlig svaghed overfor vampyrer. Han ved ikke helt hvorfor, men han føler sig altid draget mod disse væsner. Han føler også at han ikke kan leve uden menneskeblod i alt for lang tid, og han bliver meget hurtig tørstig efter at han fik det sidste måltid. Almindelig føde er ikke særlig godt til at dulme tørsten efter blod. Han er heller ikke ligefrem den bedste til at drikke alkohol og bliver meget nemt beruset.
Interesser: Raphael er meget interesseret i musik, og selv at lave det. Han er også med i et band med nogle kammerater (de er alle dæmoner), hvor de spiller noget musik sammen. Han er dog også meget glad for skating, selvom han måske ikke er den bedste, så kan han da finde ud af at stå på boardet.
Hemmeligheder: Han skjuler selvfølgelig at han er en dæmon fo omverden, da han ved at der er folk som er efter hans liv.
Personlighed: Raphael er en der foretrækker at holde en smule lav profil, og har ikke et behov for at gøre sig selv opmærksomhedens midtpunkt. Han er dog meget besidderisk og overbeskyttende over for ting og folk han holder af, og det kan nogen gange godt virke nærmest manisk. Det har også gjort at han virker meget nærrig da han ikke er så glad for at komme af med penge, men ikke på grund af deres værdi, blot fordi de er hans. Han er dog ellers en ganske rolig fyr, som godt kan have afslappede samtaler med fremmede.
BAGGRUND
Familie: Jarred Fear – fader, menneske, død
Marianna Fear (née Brown) – moder, menneske, død
Vincent Fear – lillebroder, menneske, død
Baggrund: Raphael blev født i slutningen af det 19. århundrede før en hændelse ville komme til at ryste Europa i en af menneskehedens største konflikter. Raphael var en almindelig engelsk dreng, og en som ikke havde en anelse om hvad der ville vente ham i fremtiden.
I 1917 under den første verdenskrig, var Raphael blevet hvervet som soldat og han var ved fronten mod tyskerne. Det var et helved. Han var en af de ældste ved fronten med sine hele enogtyve år. Han havde overlevet så længe. Mange af hans kammerater var allerede faldet for lang tid siden, og han vidste at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden han også ville falde for kuglerne. Under en af fremstormene mod fjenden kunne han mærke en smerte i sit bryst, og han vidste at han var ramt, og det var ikke det bedste sted. Lige over hjertet. Det var et held at han ikke havde været død på stedet, eller måske var det også et uheld. Mens han lå i mudderet ventede han bare på at livet ville forlade ham, men han nåede at se en komme hen mod ham, bøje sig over ham, og så blev alt mørkt.
Han vågnede igen i et hus, eller det der var tilbage af huset. Han vidste ikke hvor han var eller hvorfor han var der. Han fandt dog fire af sine faldne kammerater sammen med ham og en mand han ikke kendte. Efter noget tid fik han forklaret hvad der var sket. Han var blevet til en dæmon, ligesom sine kammerater. Han skulle først lære at jage og spise som en dæmon og alt mulig andet. Manden var den der havde hentet dem fra felten og ’reddet’ dem. Manden fortalte at han havde gjort det fordi han mente at de var nogle flinke drenge.
De fem venner besluttede sig at rejse sammen og for at komme væk fra deres gamle liv, som de nok ikke kunne vende tilbage til. De tænkte at Afrika ville være langt nok væk. De præsenterede sig selv som studerende fra England da de ankom. Der prøvede de at leve i samfundet med deres nye tilstand. De prøvede at leve af andet end mennesker, da hvis der skete for mange mord på mennesker, så blev de nød til at rejse. Fem dæmoner tog meget, så derfor ville de ikke dræbe mennesker, da det ville hurtigt blive opdaget. De lærte blandt andet swahili mens de var der. De besluttede sig dog for at der nok var bedre steder end Afrika. Der var alt for meget sol på dette kontinent.
De drog til Amerika sidst i 40’erne, til en by kaldet New Orleans. Musikkens by hvor de fem venner fik smag for musikken. De begyndte at ’leve’ af musikken efter mange års træning med forskellige instrumenter. De begyndte at få mere mening i deres liv end blot at prøve at overleve. De havde noget at bruge deres tid på.
I løbet af 60’erne drog de videre til vestkysten, hvor en ny trend var opstået. Skateboarding eller asfaltsurfing som man kaldte det. De fem ’unge’ fyre skulle selvfølgelig prøve denne nye trend, men den fangede egentlig kun Raphael helt, selvom han ikke var forfærdelig dygtig. Han prøvede hele tiden fordi han syntes at det var sjovt.
De endte i Flightwood mens de udviklede deres musik sådan som tiden udviklede sig. De fem venner resjer stadig sammen, og de har ’dannet’ deres eget lille band som undskyldning for at rejse sammen.
ANDET
Særlige bemærkninger:
Jobs: Musiker
PERSONEN BAG
Navn: Tyrone
Alder: 20
Karakterer: Tyrone P. Dunn, Raphael L. Fear