Seth Alexander Blanc
Apr 21, 2013 20:43:54 GMT
Post by Seth Alexander Blanc on Apr 21, 2013 20:43:54 GMT
SETH ALEXANDER BLANC
BASIS VIDEN
FULDENAVN Seth Alexander Blanc
KÆLENAVNE Lad være med at give ham et.
KØN Mand
ALDER Han har levet som dæmon i 189 år, men han blev forvandlet, da han var 23 år.
VÆSEN Dæmon
SEKSUEL ORIENTERING Heteroseksuel
UDSEENDE
BESKRIVELSE AF UDSEENDE Seth har bestemt ikke været uheldig med sit udseende. Han er høj, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at han ikke er kraftigt bygget eller særlig bred generelt. Han er slank, men velproportioneret. Hans muskler er markerede, og han sørger gerne for at holde sig i god form. Hans hår er mørkblondt og hans frisure lyder på kort i siderne og langt på toppen, og det skal helst sidde lidt tilfældigt. Han har meget mørke, chokoladebrune øjne, hvilket nok er et held, eftersom hans øjne tit bliver mørkere, når der er mennesker omkring ham. På grund af hans europæiske afstamning er hans teint lys, men om sommeren bliver han meget hurtigt brun.
HØJDE OG VÆGT 186 cm og 74 kg
TØJ STIL Seth har gennem sit liv afprøvet mange forskellige stile, men for tiden finder han sig bedst tilpas i en t-shirt med motiv og et par jeans eller chinos, hvor den nederste del af buksebenet er rullet op. Om sommeren benytter han sig gerne af, at det er oplagt at gå med solbriller, eftersom hans øjne er en smule følsomme overfor lyset. Han er heller ikke bleg for at gå i skjorter.
KROPSUDSMYKNINGER/AR Et smalt ar på ca. 5 cm ved venstre hofte, der stammer fra en meget vred søster.
PERSONLIGHED
STÆRKE SIDER
- Charmerende
- Velformulerende
- Intelligent
- Erfaren på mange områder
- Taler mange forskellige sprog
- Passioneret for ting, der interesserer ham
- Stædighed
SVAGE SIDER
- Et stort temperament
- Et indirekte had til hunkønsvæsner
- Voldelige tendenser
- Kærlighed og følelser
- Fortryder aldrig, hvad han gør
- Indrømmer ikke sine fejl
INTERESSER Selvom han gennem tiden også har valgt at leve på menneskeblod, har Seth en passion for mad. Han elsker at lege med elementerne i køkkenet, og han er generelt meget nysgerrig, når det kommer til at prøve nye ting, selvom han efterhånden har prøvet det meste. Han finder andres reaktioner meget interessante, og han kan godt lide at lege med andre væsners tanker og følelser.
HEMMELIGHEDER Hans allerstørste hemmelighed er naturligvis, at han er en dæmon, men der er mange, mange flere. Og han indrømmer dem ikke.
PERSONLIGHED Seth. Er man klog, træder man ikke ham her over tæerne. Seth er typen, der er ganske klar over, hvordan han skal få opmærksomhed - om så det er den gode eller den dårlige slags. Det afhænger vel lidt af, hvad formålet er. Seth har smag for livet og alle dets udfordringer, så længe han selv har kontrol, og kontrol er noget, han vajer højt. Man kan aldrig nogensinde være sikker på, hvor man har Seth, for han er ligesom en lukket bog. Det er ikke til at vide, hvad der foregår inde i ham. Men en ting, man kan være sikker på, er, at der foregår en hel masse derinde. Seth tænker sig om. Han tager sig altid den tid, han har brug for, hvis han skal træffe et valg. Om han så nogensinde tager højde for andres mening om hans valg, det kan afvises med det samme. Hvad andre synes om ham, det er fuldstændigt ligegyldigt for ham. Seth har en enorm selvkontrol, som man bør have i baghovedet, når man er i hans selskab. Han er utrolig temperamentsfuld inde bag sit kontrollerede ydre, og når han synes, han har været venlig længe nok, slipper han gerne kontrollen en smule og lader temperamentet komme til udtryk, og så er det lige meget, hvor pænt man end har opført sig. Seth er enormt stolt, og det er ikke noget, han lægger skjul på. Han ser ikke direkte sig selv som en, der er bedre end alle andre, og han føler heller ikke, at han ejer hele verden, men han tvivler bestemt ikke på sig selv, og han er udmærket klar over, at han kan gøre, hvad han vil, når han vil, og det kan man bande på, at han gør - medmindre det virkelig ikke kan svare sig. Seth lyver gerne, hvis det kommer ham til gode, men omvendt skal man passe på med at lyve over for ham - især hvis man er en af de typer, hvis tanker han kan læse. Om man kan kalde Seth ondskabsfuld, det må være en smagssag. Han er helt sikkert ikke et lille lam, men han kan godt finde ud af at opføre sig pænt. Derimod kan man godt glemme alt om det, hvis man tror, at man kan nå ind til ham og trække alt det fordrejede ud af hans sind – det kan man ikke. Seth er, som han er. Prøver man at komme tæt på ham, kan det gå grueligt galt, for han er absolut ikke bange for at fortælle, når der er noget, han ikke finder sig i. Seth afskyr følelser, og viser han nogensinde nogle, kan man være helt sikker på, at man har ramt ham; noget, der nærmest er umuligt. Seth kan godt virke en anelse arrogant, men det er på den charmerende, drengerøvsagtige måde.
BAGGRUND
FAMILIE
MOR Amanda Blanc †
FAR Armel Hugon Blanc †
STORESØSTER Pandora Blanc
LILLESØSTER Luna Amélie Blanc
BAGGRUND Seth kom til verden d. 5. maj 1801. Han blev født ind i en meget højtstående, velhavende familie, der mængede sig med de mest magtfulde folk i Paris. Han blev opdraget på meget ordentlig vis, men han forstod også godt, at hans familie have indflydelse nok til, at han kunne gøre, hvad han ville. Seth var meget passioneret med alt, han lavede, og intet betød mere end hans familie. Lige indtil det en dag ændrede sig fuldstændigt. Søsteren Pandora var begyndt at opføre sig underligt i en periode, og først da det var for sent, afslørede hun hvorfor. Et skrig fra lillesøsteren Luna afslørede en aften, at noget var helt galt. Hun havde fundet sine forældre med blødende sår mere end et sted på deres kroppe med en chokeret Pandora siddende ved siden af deres livløse kroppe. Seth var forarget og rasende på Pandora over, at hun havde ødelagt deres liv, men han forsøgte at holde sig udenfor årsagen - bare hun holdte sig fra Luna. Alle tre børn arvede enorme mængder af penge fra deres forældre, og de fik hverdagen til at fungere, indtil den dag, hvor det hele brast sammen for Seth. Det var den dag, det skulle vise sig, at Pandora ikke havde holdt sit løfte, og at hun havde forvandlet Luna til det samme udyr som hende. Pandora sværgede, at det ikke var med vilje, men Seth ville ikke lytte. Mens hun forklarede, hvordan tingene hængt sammen, satte Luna pludselig tænderne i ham, fordi han ikke ville forstå, at alt var i orden, og at hun ikke selv var vred på Pandora. Alt sortnede, og da han vågnede op igen, var alt forandret, og begge søstre var borte.
ANDET
SÆRLIGE BEMÆRKNINGER Hans storesøster Pandora forvandlede både ham selv og deres lillesøster Luna til dæmoner, og dette har resulteret i, at han bærer på et indebrændt had, som han tit kommer til at rette mod alle hunkønsvæsner.
JOBS Seth har arvet mere end rigeligt og ser det som en unødvendighed at arbejde.
PERSONEN BAG
NAVN Maria
ALDER 17
KARAKTERER Seth & Sophia