Tyrone Patrick Dunn
Mar 3, 2013 19:00:26 GMT
Post by Tyrone P. Dunn on Mar 3, 2013 19:00:26 GMT
BASIS VIDEN
Fuldenavn: Tyrone Patrick Dunn
Kælenavne: Ty
Køn: Mand
Alder: 316 (ligner en på 20 men siger at han er 18)
Væsen: Heks (foretrækker dog at kalde sig selv for druide)
Seksuel orientering: Heteroseksuel
UDSEENDE
Beskrivelse af udseende: Tyrone er en høj ranglet mand, med naturligt markerede muskler, men ikke noget særligt imponerende. Hans øjne er ravfarvede, hvilket giver ham en form for rovdyrisk blik når han ser på en. Hans hår er ravnesort og klippet i den moderne sidecut, samtidig med at han bærer et tjavset fuldskæg.
Højde og vægt: 1,96 meter og 74 kilogram
Tøj stil: Han har ikke den mest specielle tøjstil i forhold til andre mennesker, men han foretrækker tøj som for eksempel en løs skjorte eller en t-shirt hvis det er godt vejr, eller en god cardigan eller en behagelig sweater når det bliver koldt og vinterligt. Han går stort set altid i chinos der er rullet lidt op forneden så man kan stort set altid se hans sokker, som normalhvis er sorte, da de er altid stilsikre. Han er glad for at gå i all-star sko eller et par gode lette lædersko eller –støvler. Hvis han går med jakke er det for det meste lange frakker eller en klassisk trench coat. Alt hans tøj plejer at være enfarvede og for det meste i lyse farver, men der er skam også mørkt og sort tøj i hans sortiment. Udover det så har han altid en stor del halskæder (tre i alt) om halsen, som ser meget gamle ud, og han bærer også en ring på sin venstre hånd der har et bånd af en klar tigerøje.
Kropsudsmykninger/ar: Ingen er I tvivl om at Tyrone er godt dekoreret på sin krop. Han har mange tatoveringer, men de findes hovedsageligt på hans højre side, hvor de til gengæld også er lagt tæt op af hinanden. Stort set hele hans højre side (arm, torso, ben) er tatoveret, og så har han en enkelt en på det venstre bryst og nogle få på hans hænder, hvor de mest kendte er tallene 1 og 3 på henholdsvis hans højre og venstre hånd, så hvis han sætter håndfladerne sammen, så bliver det til tallet 13. Han har også flere piercinger, hvor de fleste sidder i hans ører, men han har ikke altid de samme i, men de fleste af dem er lavet af træ eller ben, og så har de stort set alle sammen en form for sten i dem.
Udover sin enorme kropsudsmykning har han også flere ar hist og her, da man ikke kan leve i så mange år uden at pådrage sig enkelte skader, som giver varige men på kroppen.
PERSONLIGHED
Stærke sider:
Magi: Han er en heks, og derfor er magi en klar fordel for ham, hvilket dog også har ført til at han har lært alle grenene indenfor magiens verden. Den bedste og den værste.
Sang: Tyrone er en meget dygtig sanger, og han elsker at synge. Mange har fortalt ham at han har en fantastisk sangstemme, som han burde bruge noget mere.
Udødelig: Et ældgammelt ritual som længe ikke er blevet læst mere blandt hekse. Tyrone er en af de få der har gennemført ritualet. Det har medført at mange af heksenes almindelige svageheder med at man blev både ældre og påvirket af sygdomme ikke virker på ham. Det har også gjort ham superhelende, og derfor skal der alvorligere skader på ham for at dræbe ham, som for eksempel en halshugning, men selv det vil en gang vække ham til live igen, men først mange årtier efter. Hans krop vil nemlig aldrig forrådne, og til sidst vil hans krop samles igen. [/ul]
Svage sider:
Fløjte: Hvis der er noget som Tyrone længe har villet lære, men aldrig kunne, så var det at fløjte. Man skulle tro at man over trehundrede år godt kunne have lært det, men det fungerer bare ikke for Ty. Han kan dog godt pifte, men fløjte, det dur han ikke til.
Sort Magi: Han har en form for love/hate relation til sort magi. Han ved at det er forkert at bruge det, men han elsker det lige i øjeblikket han bruger det. Lige før og lige efter føler han sig miserabel, og det gør ham tit utilpas at vandre i de mørke egne af magien.
Angst: Hver gang han kommer i nærheden af noget mørkt, om det er forudanelser eller væsner, bliver han ofte påvirket af en form for frygt. Nogen vil sige at det er en god alarm at have, men det kan mindske ens koncentration, og hvis han ikke kontrollerer sin frygt inden noget slemt begynder, så vil han blive panisk, og det kan være farligt både for ham selv og sine omgivelser.
Dæmoner: Lige som den sorte magi, har han et enormt love/hate relation til disse væsner. Han kan ikke undgå at følge sig lidt tiltrukket af dem, samtidig med at han også afskyr disse væsner. Det kan sætte ham i meget svære positioner hvis han støder på en dæmon.[/ul]
Interesser: Tyrone er blevet opdraget til at vogte naturen, som enhver heks burde blive opdraget. Til at vogte over balancen, og sørge for at den ikke bliver ødelagt, hvilket derfor er hans hovedinteresse, men han elsker også at fordrive tiden med mere menneskelige ting. Han er meget glad for at synge, og gør det gerne for folk, hvis de vil have ham til at akompognere en musiker eller sådan noget. Han interesserer sig også ganske meget for religion, og han har også gennemført flere religion universitetsstudier gennem sit liv, så han har en meget stor viden af religioner.
Hemmeligheder: Hans største hemmelighed er helt klart at han er en heks, og en udødelig en af slagsen. Der er ikke mange af denne slags, da udødelighedsritualet er ikke kun kompliceret, men også meget mørk. Den anden store hemmelighed er at han benytter sig af sågar den mørkeste magi en heks ville kunne benytte sig af. Det er ikke velanset hos andre hekse på nogen måde. Den tredje større hemmelighed han skjuler er at han er over trehundrede år gammel. Han benytter sig stort set altid af den samme løgnhistorie hvis nogen spørger om hans fortid, så ingen ved at han i sin levetid har gået på flere gymnasier/highschools og universiteter.
Personlighed: Tyrone er blevet kaldt meget gennem sin levetid. Reserveret, indelukket, mærkelig, mystisk, sær, skræmmende. Ikke altid de mest positive ting, men han holder sig også på afstand af mange folk, da han er en smule bange for at komme til at afsløre sig selv. Mange får derfor hurtig en fornemmelse af at han er en smule sær og mystisk, da han ikke er den mest sociale hele tiden. Han er dog en ganske venlig person, og nok det man kan kalde for en rigtig engelsk gentleman. Han kan derfor også forekomme ret posh, selvom at hans kraftige nordengelske accent blot gør ham en smule bondsk. Han er ikke ligefrem det man ville kunne kalde for blufærdig, og han har intet problem med kropskontakt med andre, og letpåklædthed er heller intet problem, da sådan noget ikke gør ham forlegen på nogen måde, hvilket nøgenhed heller ikke fremkalder hos ham. Han kan dog godt være meget beskyttende og det er ikke sjældent at han kommer med en advarsel eller en formaning om at være forsigtig. Hvis man lærer ham mere at kende så kan man godt fornemme at han faktisk er en meget almindelig fyr, selvom han har en ufattelig stor paratviden og godt kan virke lidt gammelklog, så er han egentlig ganske almindelig.
BAGGRUND
Familie:
Baggrund: Slutningen af det 17. århundrede. I en lille landsby i Nordengland blev der født en dreng som blev døbt Tyrone. Han var søn af to bekendte heksemestre. Man vidste at de var hekse, og man frygtede dem også. Man turde bare ikke at gøre noget ved dem, da de også var meget nyttige, især under brænde og sygdomme. I England, eller verden generelt blev hekse jaget og brændt på bålet, men fordi disse to hekse (eller druider som de kaldte sig selv) boede så langt fra større byer var der ikke nogen der turde gøre noget mod dem. Den lille landsby havde ikke nok mennesker til at starte deres egen heksejagt på, så de blev ladt i fred. Mange engelske hekse eller druider havde søgt til øde steder hvor de ikke blev forfulgt af menneskerne. Mange havde behov for at finde et fælleskab for at føle sig sikre sammen, og derfor opstod der flere druidelau rundt omkring i Englands skove. Ian og Ailsa Dunn var en del af et lau og de tog også Tyrone, deres søn med sig. Derfor lærte han lige fra barnsben af alt om at være en druide. Han lærte om deres regler, deres historie, om magi, ånder, væsner og alt muligt. Den gang hvor mange mennesker endnu troede på det unaturlige, men det var også der hvor mange druider eller hekse begyndte at gå under jorden. Troen på det unaturlige begyndte at blive svækket, selvom den var stærk. Tyrone var frygtet i den lille landsby. Ikke kun fordi han var barn af to kendte druider, men hans øjne skræmte folk fra vid og sans og sagde at han var et dyr. Man snakkede om en varulv. Men Tyrone var ganske ufarlig, men for at holde ham på sikker afstand valgte den lille familie at flytte fra landsbyen og selv gå under jorden, og sådan levede de i mange år.
Tyrone blev oplært i magi og han viste hurtigt at han havde meget potentiale. Han blev dog meget magtgrisk, og selvom at han ikke måtte det begyndte han at fifle med de mørke grene af magien. Mange begyndte at blive mistænksomme overfor ham, men inden han blev udstøt af deres fælleskab valgte han at rejse. Han sagde at det var for at møde hekse i andre lande. Hans forældre gav ham hver et smykke af træ, så de kunne være ’tæt’ på hinanden hvor som helst. De ville altid kunne mærke hinandens kræfter. Alle vidste at det ikke var en ufarlig rejse han var ude på, men mange var glade for at han rejste, fordi man kunne fornemme hvor magtgrisk han egentlig var blevet, og han var blevet meget faretruende overfor folk. Han var kort sagt ikke særlig behagelig mere. Tyrone var på det tidspunkt bare glad for at slippe væk fra deres bebrejdende blikke. Han havde langt større mål for sig, end blot sidde i deres lille rundkreds og meditere. Han havde hørt om ritualet der kunne gøre en udødelig. Han kunne blot forestille sig hvor mægtig han kunne blive når han først var blevet udødelig! Han ville blive den mægtigste heks i hele verden!
De næste år gik kun ud på at finde frem til bogen med dette mægtige ritual. Han vidste at vejen til udødelighed var mørk, men han ville tage den. Han ville blive mægtig. Tyrone forsvandt i mange år inden han dukkede op igen. Tyrone Dunn blev først nævnt igen i 1908 i London. Ind til da havde han gået under mange forskellige navne. Ingen kunne huske en Tyrone Dunn. Familien var død for mange år siden, og de havde aldrig gjort sig bemærkelsesværdige i historien, og derfor var Dunn ikke et kendt efternavn. I London ville han komme ind på en High School, hvor han fortalte at han var blevet forældreløs i en tidelig alder. Hvis nogen havde kendt Tyrone Dunn i sin spæde ungdom ville man vide at denne venlige mand som stod foran en havde forandret sig meget. Han havde opnået meget, og lidt meget. Han var blevet en mægtig heks, og under flere navne var han blevet en meget mørk heks. Han havde dræbt mange mennesker og gjort mange forfærdelige gerninger og han havde mærket det på sin egen krop. Udødeligheden havde kostet ham dyrt. Selvom han havde været ond så havde en ung kvinde fra den italienske havneby Venezia tændt hans hjerte. Hun blev ældre med årene, men han havde holdt sig ung. I den tid var bogen forsvundet for ham med ritualet der kunne have gjort sin elskede udødelig. Da hun døde så han hvilken forfærdelig forbandelse han havde kastet over sig selv. Han begyndte at indse hvor forfærdelig mørk magi var. Han prøvede at vende sig væk fra mørket, men det var hårdt. Det var som om han nærmest krævede den mørke magi, men han kæmpede sig stille og roligt ud af det. Det havde næsten gjort fysisk ondt at vende ryggen til den, og selv den dag i dag prikker den mørke magi til ham.
Tyrone begyndte at rejse rundt i verden for at angre de mørke gerninger han har gjort, og derved bragt naturen i ubalance. Han ville være almindelig, men han vidste at han måtte rejse efter et stykke tid når folk begyndte at lægge mærke til at han ikke ældedes. Han ville prøve at hjælpe andre hekse ud af den mørke magis magt. På den måde endte han i Flightwood. På sin rejse efter at vende rundt på det onde som han havde gjort i sine unge og naive tider. Han startede på High School og har fortsat der i to år og er nu i gang med sit sidste år på High School inden han ville fortsætte på universitet, ligesom han havde gjort det hele tiden. Når han så var færdig på universitet, så havde han ikke mange år tilbage inden han ville rejse, da han så begyndte at se ud til at være alt for ung.
ANDET
Særlige bemærkninger:
Jobs: Senior på High School, og hjælpegartner i parken
PERSONEN BAG
Navn: Ghost
Alder: 19
Karakterer: Tyrone Dunn